Nye hylder til SUP-boards og klar til sensommerens ture
Vores SUP-område i jolleskuret har fået en tiltrængt opgradering. Der er nu etableret nye hylder til klubbens SUP-boards, og alle hylder er nummererede, så hvert board har sin faste plads.
Det gør det lettere at holde orden på udstyret og sikrer, at alle medlemmer kan finde et board, der er klar til brug. Vi vil derfor opfordre alle, der benytter klubbens SUP-boards, til altid at lægge dem tilbage på den korrekte hylde efter brug. Samtidig håber vi, at alle vil hjælpe med at passe godt på udstyret, så det kan holde mange sæsoner endnu og være til glæde for så mange medlemmer som muligt.

Har du endnu ikke fået adgang til at benytte klubbens SUP-boards? Så kontakt SUP & Surf-afdelingen for at høre om mulighederne for et frigivelseskursus. Kurset giver den nødvendige introduktion til udstyret og sikkerheden på vandet, hvorefter du kan blive frigivet til at benytte klubbens boards.
Og nu vi er ved SUP-livet: Husk at sætte kryds i kalenderen den 19. september, hvor vi igen arrangerer den efterhånden legendariske SUP-tur på Mølleåen. Det er en af årets hyggeligste fælles ture med naturoplevelser, godt selskab og masser af sjove historier undervejs.
Mølleå-turen 2025Mere information og tilmelding sker via Facebook-arrangementet her:
Vi ses på vandet! 🌊🏄♂️🏄♀️