Haves:   Fantastisk Havnefest
Ønskes: HBK medlemmer der vil tage en tørn i komitéen
  Kære HBK-medlemmer

Hornbæk Bådeklub har en udfordring. Hvert år afholdes der Hornbæk Havnefest, som Bådeklubben er medarrangør af sammen med Havneforeningen, Idrætsforeningen og Havnen. Det er en begivenhed der dels indtjener en hel del penge til Bådeklubbens ungdomsarbejde, og dels er en fantastisk weekend med ca. 10.000 gæster der fylder Hornbæk og havnen med musik, mad, glæde og events for unge, mindre unge og ikke så unge. Det er en årlig tradition der går mange år - over 130 år - tilbage.

Arrangørerne har brug for 2 frivillige fra Bådeklubben til at være en del af komiteen der arrangerer havnefesten sammen med de frivillige medlemmer af komiteen fra de andre foreninger. Havnefestens styregruppe består af en havnefestformand og -næstformand, og komiteen. Medlemmerne af komiteen får opgaver op til, og i forbindelse med havnefesten.

Bådeklubben arrangerer Tapas-baren, og det er på plads.

Men vi har ikke haft et medlem af komiteen nu i et par år, og arrangørerne har hårdt brug for et par af vores medlemmer til at deltage i organisationen.

Har du mulighed og lyst til at være en del af denne dynamisk gruppe på Bådeklubbens vegne, vil jeg gerne høre fra dig så hurtigt som muligt. Det er en sjov opgave med rigtig mange gode stunder - og ikke mindst en af Danmarks allerbedste havnefester i den anden ende.

All best,   Julian