andebryst.jpg


Velkommen til en ny sæson lørdagsfrokost

Lørdagsfrokosterne i HBK's lækkert beliggende klubhus langt mindre end et ejendomsmægler-stenkast fra vandet, og så endda oppe på første sal, så man kan se, hvad de laver i Mølle, skal heller ikke mangle i sæson 2024. Lørdagsfrokosterne består af kokke og gæster; og så naturligvis noget godt at spise. Førstnævnte - kokkene - er en indlysende forudsætning for alt det andet. 

Derfor en opfordring til alle de kokketalenter, der helt sikkert er der ude, om at melde sig, og - med en enkelt indsats eller to hen gennem sæsonen - at bidrage til at også denne meget populære og sociale del af klublivet kan opretholdes. 

Deltagerprisen til frokosterne er fortsat 90 kr pr deltager. Minus 20 kr. for efterfølgende rengøring er det således 70 kr, at kokken kan gøre godt med pr betalende deltager. 

Vandskade i klubhuset sendte så at sige mulighederne for bl.a. afholdelse af Lørdagsfrokoster langt til søs for første halvdel af 2024. Men nu er klubhuset i fin form. Nu gælder det om at medlemmer tilmelder sig til hhv. tjansen i køkkenet, og som deltager i frokosterne i det dejlige klublokale. Find i klubkalenderen nogle lørdage, hvor klubhuset ikke er optaget af andre Lørdagsfrokoster eller øvrige aktiviteter.

Til både frokostgæster og medlemmer med køkkenpotentiale: 

Vi skal altså have nogle entusiastiske kokke/køkkenskrivere til at forestå dén dejlige mad, de mange glade frokostgæster samles om på de populære lørdage. Prøv derfor at finlæse jeres kalendere, om ikke der skulle gemme sig en dato - eller to - hvor en køkkentjans med jer i køkkenet til HBK lørdagsfrokost lige er det, der passer ind. Det er sjovt, giver mening, når man også selv gerne vil nyde godt af disse hyggestunder; og det føles godt i forhold til fællesskabet. Se i klubkalenderen efter ledige lørdage, og send en mail med forslag til dato til Holger, Lørdagsfrokosternes store rorgænger.

Når I (her nederst i teksten) tilmelder jer som kokke-emner, så anfør gerne flere, alternative datoer, blandt de ledige i kalenderen. Det gør planlægningen lettere.

Velkommen til lørdagsfrokost i HBK, vi glæder os til at se kokkene i kabyssen og gæsterne i messen.

Holger Rørdam - lørdagsfrokostkoordinator


Sådan tilmelder du dig frokosten: 

Sådan melder du dig kokke-tjansen:

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram