Ungdomsafdelingen: Kom ned og prøv ..!
Velkommen til HBK-Ungdom:
 
Vi er en aktiv ungdomsafdeling med mellem 20-30 børn og unge i alderen 7-17 år. Dertil kommer en stor gruppe engagerede forældre og hjælpere samt 2 trænere.
 
Ungdomsafdelingen råder over masser af godt materiel: 6 Fevajoller, 9 Terajoller, 3 Laserjoller, 2 Optimistjoller, 6 Sit-on-top kajakker samt 2 følgebåde.

Vi forventer forældredeltagelse i et vist omfang for at opretholde de store sikkerhedskrav som det kræver for al sport på vand – for mindre børn er det et krav at forældrene deltager hver gang.
 
Vi sejler hver mandag og torsdag fra kl. 17 til ca. 20
hvorefter klubben byder påaftensmad tilberedt på skift af vores engagerede forældre.
 
Sæsonen løber fra 1. maj til slut oktober afhængig af vejret. Vores træningstilbud består af 2 hold:
 
”Sejl & Leg” er holdet for børn og unge uden nogen
sejlererfaring – her vil træningen og vand tilvænning hovedsageligt foregå i havnens yderbassin.

"Sejl & Kapsejlads”
er holdet for børn og unge med mere erfaring og mod på sejllads på vandet uden for havnen.
 
Hvis man skulle have lyst til at lære at sejle kan vi tilbyde en prøvetur den første mandag i hver måned - tilmelding nødvendig på telefon 2442 8971.
 
Men alle er velkommen til at komme ned og hilse på os hver mandag og torsdag i sejlersæsonen.
 
Mød os på  
 
Ungdomsafdelingen
Pernille Grønkjær Taatø
2442 8971
sejl@grt.dk