Mini 12'er gruppen
Mini-12'er gruppen er en gruppe på 10-15 frivillige der hjælper til omkring Mini 12’er sejladsen for patienter fra
Rigshospitalet/Glostrup Neurocentrets Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk. Gruppen rummer såvel folk med sejlererfaring, som folk

med erfaring i at være sammen med mennesker på professionelt plan.
 
Patienterne er indlagt på Neurocentrets afdeling i Hornbæk i 3 – 6 måneder og har forud for deres indlæggelse været ude for en voldsom omvæltning i deres liv. Det kan være sygdom, arbejds- og trafik-ulykker m.m. hvor deres rygmarv er blevet skadet så meget, at de har mistet førligheden i forskellige grader.
Formålet med vores arbejde er, at patienterne fra Neurocentret kommer ud at sejle i de mini12 meter både, vi har til rådighed. På den måde får de en naturoplevelse på Øresund samt social kontakt udenfor hospitalsmiljøet.
Vores mål er at patienterne får en oplevelse, der bidrager til den personlige udvikling, de er i gang med.
 
 
 Kontakt
 Grete Heisel
 5194 7525