Freedom ankom efter sammenlagt 5000 sømils
sejlads, heraf 2800 sømil på en flot overfart fra Gran Canaria til Rodney Bay på Saint Lucia, tirsdag den 11. december kl. 00:43 lokal tid(UTC 04:43)
Her ser I de stoute oceansejlere netop ankommet, med mængder af sømil i benene og en stor tørst oppe i halsen. Skipper Jacob Pociot ses i midten med lyseblå T-shirt, og til højre for ham, med helt usynlig trøje, aner man HBK's kølbådsformand Kenny Dyhl.
Sejlads fra Hornbæk og ud over rigtigt blåt vand er - så vidt vides - ikke gjort af Hornbæk-folk siden Anders Løve, Henning Dyhl m.fl. i Anders’ Kaskelot drog over Nordatlanten til Færøerne og retur i 90’erne..
|