Kære medlemmer af HBK
 
Rie og jeg vil gerne stå for igen at organisere de populære lørdagsfrokoster i bådeklubben.
 
Sidste sæson var der arrangeret 16 frokoster fordelt på november, januar, februar og marts. Men vi kan måske nøjes med 12 i den nye sæson, således at vi stopper med udgangen af februar. Vi vil hermed gerne opfordre nye “kokke” til at melde sig, så det ikke er de samme, der står for tur år efter år.
 
Vi håber, at der er nogle nye??‍????‍??, der har lyst til at stå for en frokost i den kommende sæson. Men vi ser selvfølgelig også meget gerne, at de, der før har lavet dejlig mad til os, vil påtage sig en lørdag.
 
Der er allerede to gengangere, der har meldt sig, og det er vi meget glade for. Det er Torbjörn Berner og Lene Porsborg & co.
 
Har I lyst til at bidrage med god mad og hygge en lørdag i nævnte sæson, så giv os en tilbagemelding ( ekromand@hotmail.com ), så vi kan fordele datoerne!
 
Mange hilsner Rie Tversted og Else Kromand
 
 
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram